"Arv"

Det havde tilhørt familien i generationer.

Ingen kunne længere huske, hvem der havde skabt det, eller hvem der først havde bragt det ind i huset. Alligevel blev det bevaret. Flyttet fra rum til rum, fra hjem til hjem, mens årene satte deres spor.

På toppen fandtes stadig de blå og gyldne mønstre. Smukke, næsten urørlige. Som et minde om en tid, ingen længere kendte.

Men under overfladen havde noget forandret sig.

Det, der engang var blevet givet videre som en gave, var langsomt blevet til en byrde. Noget, alle gjorde krav på, men ingen rigtig ønskede at bære alene.

Da tiden kom til at dele det, opdagede de, at ikke alt kunne deles uden at gå i stykker.

Nogle holdt fast i værdien. Andre i historien. Enkelte i det, de mente, de havde krav på.

Og mens de trak i hver sin ende, blev det stadig sværere at skelne mellem det, der var blevet givet videre, og det, der aldrig var blevet sluppet fri.

For en arv består ikke kun af det, vi modtager.

Den består også af det, vi tvinges til at bære.